Løsdrift.
Ny stald - Udnyttelse af gamle stalde - Restaurering - Vægt - Krav

Billigste indretning i ny løsdriftsstald.

Vores nyeste byggeri, løsdriftsstald på 540m2. Hallen er en VT-hal, 21,96m * 24m.

Vi har delt stalden op i 3 afsnit, kun adskilt med telefonpæle og hvide bånd på 4 cm. 

Fordelen ved telefonpælene er, at de om foråret er nemme at fjerne, så vi kan stakke gødningsmåtten op og maskinstationen kan komme til med gummiged og møgespreder.

De 2 afsnit har egen udgang, se ovenfor. Det adskiller vores kvier (7-15mdr) og køerne. Den 3 afdeling bliver anvendt som kælveboks og de første 1-2 uger efter kælvning, for at have opsyn med kalvene. Vi kan nemt bruge 1/2 time på at finde en ny kalv, der har puttet sig i et læbælte.

Der er ikke støbt bund i løsdriftsstalden, men vi er underlagt bestemte fodermidler. Da kødkvæg ikke kræver samme fodertyper som malkekvæg, så er dette nemt at overholde. Der findes en bekendtgørelse på landskontorets bygningsafdeling.

Vandkopper er frostsikrede, da der i siderne er "wind-breaker-net", der giver et naturligt klima i stalden stort set ens med vejret udenfor.
De brune plader er dockless-plader på 150cm*300cm. Vi har anbefales disse til Stenløse Hereford. Til forskalling bagved pladerne, har vi benyttet træ fra engangspaller, der blev brugt til levering af materialer til bygningen. 

I afsnit med kvierne har vi lavet et simpelt foderbord af telefonpæle og et par gummimåtter. Derimod fodres køerne udenfor i høhække.

Indretning af de gamle staldbygninger.

Hvordan skal stalden indrettes, så den er praktisk, tidsbesparende og så lidt fysisk arbejde som muligt? Hvilke arbejdsgange skal den kunne håndtere?

Hver gang man er på et besætningsbesøg er der ofte en lille smart detalje, man kan lære af. Enkelte staldindretninger glemmes sent, her skal nævnes Niels Peter Lund, Hammel, og i  Canada så vi, hvor utrolig gode, de er til at lave genne-systemer. 

For 12 år siden lavede vi stalden om til løsdrift. Så var det nemt at fodre, ingen udmugning, nemt at  lukke dyr fra (indbinding/kælvning m.m.) og opfyldte kravene dengang. 

Restaureret ungdyrstald, hvor der er startet med understøbning af de gamle mure, for at lave sokkel.  I modsatte hjørne, har vi støbt en rampe, der passer til en lille bobcat kan forestå udmugning. Lågen ved rampen er ca. 150cm bred.

Hvad har vi så af yderligere krav i dag: 

•        Vægten er en kødkvægsavlers vigtigste redskab
•        Alle ungdyr skal vejes ved 200dg og 365dg 
•        Klipning ved indbinding 
•        Alle tyre skal vejes hver 21 dag (de sidste 3 år har vi fulgt tyrenes daglige tilvækst) 
•        Vask, klipning og håndtering af dyrskuedyr. 

Løsning på vaskeplads er stadig på ide fasen til et projekt, hvor den skal placeres, men der skal være støbt bund, afløb og galvaniserede rør på 3 sider af dyret. Klipning er løst ved at een combilåge i hver sti, bliver udskiftet med et 5-huls fanggitter til ungdyr. Vejning er netop løst med et seneste projekt, hvor vi bruger fodergangen som genne-system til og fra en nu nedstøbt vægt. Den er utrolig upraktisk at flytte med. Vi har den i kostalden om sommeren og laden om vinteren, da vi bruger samme gulvareal til dyr om vinteren, som til korntørreri om efteråret, hvor der er spån­plader sat op af combilågerne.  

Laden er bygget sammen med den gamle lade, hvor der i mellembygningen er blevet plads til et par hestebokse. Alle ungdyr-stien kan opdeles med mellemgitre til 3/4 enkelt bokse, hvis det skulle blive nødvendigt med kælvningsbokse til vinterkælvningerne i for hårdt et udevejr, men normalt er køer og kalve ude hele vinteren. 

 En skitse over vores staldbygninger ser således ud:  

Vægt 

Når vores ungdyr skal vejes, gennes et enkelt dyr ud af stien og af fodergangen ned til vægten. Her er en låge monteret væggen til at slå for. Vi er en mand på begge sider af dyret til at genne hhv. til og fra vægten. På væggen hænger en stor kridt­tavle, hvor hvert dyr har en kolonne og hver række er en vejedato, så vi nemt kan overskue antal kg. tilvækst mellem vejningerne. Vi kan veje ca 20 dyr på en times tid.

Da vægten nu er midt i fodergangen, har vi for at undgå halmsmuld og snavs ved vejeklodserne, lagt strimler fra en gummimåtte fast mellem vægtens dørkplade og betongulvet omkring og fastgjort denne i silikone (Den mørke kant om­kring vægten på billedet).

Vores løsning på vejning ser jeg meget rationel, idet fodergang og gennesti er een og samme. Vægten er tilgængelig fra flere bygninger, både de eksisterende, der er restaureret med for en rimelig økonomi. Forværk og mellemgitre er absolut dyreste, mens støbning er en del weekendtimer og gør det selv. Laden, som også er købt som selv­byg, er en dejlig foranstaltning (her tænker jeg på min fodermester, der kan gå indendørs, kun ammoniakhalm og ensilageballer i wrap hentes ude med traktor), alt foder er under tag, først når halmen bruges, bliver der plads til flere dyr der­ude.

En god ide ved modernisering eller ny stald er altid at drage erfaringer fra besætningsbesøg, som oftest vi har altid lidt med hjem af nye ideer.