Vigtigt: Vi indskrænker pt. salget af kalvekød direkte til forbruger, da vi synes vi anvender for meget tid på denne gren. Vi har besluttet os for at koncentrere os om Hereford som Avlsdyr og det daglige arbejde omkring hereford.

Vi sælger ikke kød til private.

Jeg bibeholder materialet på hjemmesiden til brug for erfaringsudveksling. Brug gerne vores opskæringsplanche, opskrifter mm.

 

Er dyrevelfærd og kødets oprindelsessted vigtigt for dig?

KØB KALVE/OKSEKØD HOS OS!

Velhængt og smagsmodnet kalve-/oksekød til salg direkte fra producent til forbruger.

Dyrene er fodret med danske råvarer, eget korn og er vokset op på grønne marker. Hvis du køber hos os, ved du nøjagtig hvor dit kød kommer fra.

Vælg dit kød fra vor frilands besætning, så har du også garanti for at kalvene aldrig har været bundet. Hereford kalven bliver slagtet på dyrlægekontrolleret slagtehus og leveres udskåret og hakket og hvert stykke kød er mærket med navn og klar til pakning og nedfrysning.  Kødet er krogmodnet, dvs kødet hænger på slagteriet i ca. 17 dage, inden det tages ned og parteres. 

  Førstegangskøbere vil få oversigt over kødets anvendelsesmuligheder og du får også lækre opskrifter. 

Hereford kødet kendetegner sig ved kortere tilberedningstid/stegetid. Herefordkød er mørt og velhængt. Den naturlige fedtmarmorering giver kødet en kraftigere smag. Herefordkød er af denne høje kvalitet, kan ikke købes i supermarkedet. Kalven er ca. 13-15 måneder gammel og det er altid tyrekalve. 

Vi sælger kødet i portioner af en kvart eller ottendedel. Slagteren parterer et halvt dyr af gangen og deler i retfærdige portioner. 

1/4 hereford vil indeholde ca. 70-80kg og nedenstående udskæringer:

Bagkød
højreb (5-7kg)
mørbrad
højreb
yderlår
inderlår
klump
lårtunge
tyksteg
culotte eller cuvette
tyndstegs-steaks
Forkød  
bovsteaks
tykkam
osso buco
bryst
spidsbryst
tværreb
hakket oksekød (5-7kg)
kraftben
indmad (gratis)

Ved bestilling af 1/8 hereford vil nogle af ovennævnte stykker ikke kunne deles fra bagpart, men den vil altid indeholde højreb.  Et eksempel kunne være 1/2 mørbrad og tyksteg går ud i hver sin ottende del.

Vi slagter jævnligt efter behov, så løbende bestilling modtages og ofte kendes næste leveringsdato. Vi leverer som hovedregel kun på fredagen. Hvis andet ønskes kan dette arrangeres, hvor I selv samler eksempelvis 4 kunder om et helt dyr. Der vil fra bestilling til levering gå ca. 1-2 måneder. Bestil derfor i god tid.

Prisen er 44-45 kr. pr. kg afhængig af hvilken portion, du ønsker at bestille. Prisen er inkl. parteringen, hakket og mærket op, samt ingen svind. At svind er indeholdt i prisen vil sige, at du kun betaler for de kilo, som du reelt får udleveret. Desuden er indmad (lever, hjerte og tunge) gratis.

Bestilling: