Skal din pc vælge den nye avlstyr?

 v/Anni Søndergaard, Kammerherre Polled Hereford. Herefordbladet  i april 1998?.

S-index er kommet som et godt værktøj til hjælp for at finde de gode avlstyre, avlskøer, men det er et REDSKAB, et VÆRKTØJ, som supplement ud over kåringer, dommeres bedømmelser, din egen bedømmelse.
Vi bruger ofte s-index for slagtetal og mælk, som støtte til udvælgelsen, men s-index står ikke alene.

 

Vi er heldigvis landmænd, fuldtids-, deltids- eller hobby, men med et fælles: fødderne plantet dybt i den danske muld.

Landmænd, der går ud og ser, mærker, sammenligner flere tyre, tyre fra forskellige besætninger, køber måske tyr på et dyrskuer, hvor der er mange på samme alder til stede, eller køber tyr hvor afkom kan ses efter samme moder eller gerne tyren selv.

Med Mogens Hansens artikel i januar 1995-bladet, hvor S-index i prioritering af egenskaber ved valg af ny avlstyr var sat øverst, her er jeg ikke enig at jeg skulle lade et edb-system vælge tyr for mig. Til gengæld tror jeg, at det blive aktuelt om en 5-10år, hvis jeg til den tid forstår S-index og kan se en sammenhæng mellem dyr og tal, så har vi et værktøj til hjælp.

 

Der er for mange fejl i edb-systemet her og nu. Mange af fejlene går på importdyr og deres slægtsskaber. Der er megen debat omkring S-index, isæt når man er på besætningsbesøg eller dyrskuer, hvor man med konkrete dyr, bare ikke kan forstå S-indexet. Hvorfor har den tyr 100 og den ved siden af 110, når man med sine øjne kan se at som de to dyr står, ja så bør det være omvendt. Når så også Mogens Hansen vil have mig til at købe den for øjet ringste tyr.

 

Da jeg er ikke er helt landmand, men faktisk edbmand de 37 timer om ugen, så ved jeg også at med nye edb-systemer, så er der en vis indkøringstid. Systemet bliver kun bedre ved at kunderne til systemet, reagerer på fejl, samt med disciplin anvender systemet. Disciplinen er alle os avlere, der skal sikre at systemet får de oplysninger det skal bruge, nemlig:

                      vejning af kalven ved fødsel

                      vejning af kalven ved fravænning

                      vejning af kalven ved 1 år

En gulerod kunne være at på alle stamtavler, sammen med opdrætteroplysninger, blev der skrevet en procent eller kategori for den vejedisciplin, som besætningen havde status af.

 

I starten af november fremsendte jeg 7 fejlsager til landskontoret omkring S-index, sammen med 15 stamtavler og en hjælpeliste med S-index.

Hovedpunkterne fra denne fejlsag på S-index er:

     Importdyrs S-index mangler på stamtavler.

     Importdyr, såvel han- og hundyr bliver ikke oprettet med sammenhæng til allerede oprettede slægtningen. Hermed starter dette dyr med 100 i S-index.

      Tyren Race findes med 2 ckrnr-dyrnr. Nugget er søn af Race, Juice og Nugget har samme mor, Tex Prime Time er far til Circle D og mange flere.

      Disse slægtskaber er utrolig vigtige for et godt S-index og her kunne jeg foreslå, at avlsudvalget kommentere stamtavlerne for alle importdyr som løsning i fremtiden, men det hjælper ikke på den store import vi har haft de sidste 5-7 år.

     Et S-index jeg heller ikke forstår er Quastus Gallon på 120 med en sikkerhed på 28, der er ingen afkom efter tyren (november 94). Faderen er Nugget med et S-index på 105 og hans far er Race på 95. Da højeste ko i landet har 114 som S-index, så sætter vi moderen til Gallon til 110, så var den født med gennemsnittet af 110 og 105. Det giver 108. Giver det 12 point for en god tyr på Langagergård? En sikkerhed på 28 fåes ved 10 afkom vejet ved 200 og 365 dage, samt 5 dyr slagtet (jævnfør artiklen side 47 også januar 1995). Der var ingen afkom efter Gallon november 94, ikke engang fødselsvægte.

 

 

Dyr på hitlisten med et højt S-index i dag, tror jeg viser en del om de hundyr, der igennem de sidste 10 år har givet gode dyr, godt med mælk og en frugtbarhed, så der er blevet er stort slægtskab, der også har givet gode tal tilbage.

Men her og nu står vi med en række gode importdyr, der bare ikke er ret mange tal efter, de er ikke kædet ordentlig sammen med slægtsled, således at der er lange udsigter til at de afviger de 100 i S-index.

Det er ingen hemmelighed at min bedste ko og mest udstillede ko sammen med de 2 kvier hun har givet os, har et S-index på 100, hendes frugtbarhed er 98, selv om hun fik første kalv 24 måneder gammel, 11 måneder efter nummer 2 og 12 måneder senere nummer 3. Hendes mors afstamning er ikke set i Danmark, mens faderen findes i een stamtavle foruden. Farfar er Race, men da de 2 hundyr i landet med samme far ikke er tilknyttet, så når vi slet ikke slægtskabet til Race. Hendes 3. kalv vejede 585kg på 1 års dagen, den ryger lige ind som ny avlstyr og så slagter vi dem med et S-index på 105, 106 mv.

 

Jeg vil håbe, denne artikel kan være med til, at S-index bliver bedre, at fejlrapporterne bliver behandlet seriøst, at vi en dag står med et edb-system, der viser et S-index for de avlstal, som vi med selvsyn kan forstå og bruge til et værktøj i avlsarbejdet og avlsplanlægning for valg af ny avlstyr, men her og nu tror jeg der skal løftes en del, specielt omkring importdyr.

 

I denne artikel har jeg ikke vurderet min besætningskåring af alle mine hundyr op imod de S-index de har, men når det sker, ja så kommer der måske et par stamtavler til landskontoret igen sammen med et par kåringsblade. Her vil jeg også opfordre I andre til  ikke at opgive S-index på forhånd, fordi bedste ko ligger i bunden, men i stedet få belyst problemet, kun på den måde kan et edb-system blive bedre, det gør det ikke kun med afstandstagen til S-index. Vi skal nok få et godt edbsystem til værktøj og støtte i avlsplanlægningen for kødkvæg og hereford fremover.