Skal
din pc vælge den nye avlstyr?
v/Anni
Søndergaard, Kammerherre Polled Hereford. Herefordbladet i
april 1998?.
S-index er kommet som et godt værktøj til
hjælp for at finde de gode avlstyre, avlskøer, men det er et
REDSKAB, et VÆRKTØJ, som supplement ud over kåringer, dommeres
bedømmelser, din egen bedømmelse.
Vi bruger ofte s-index for slagtetal og mælk, som støtte til
udvælgelsen, men s-index står ikke alene.
Vi er heldigvis
landmænd, fuldtids-, deltids- eller hobby, men med et fælles: fødderne
plantet dybt i den danske muld.
Landmænd, der går
ud og ser, mærker, sammenligner flere tyre, tyre fra forskellige besætninger,
køber måske tyr på et dyrskuer, hvor der er mange på samme alder
til stede, eller køber tyr hvor afkom kan ses efter samme moder eller
gerne tyren selv.
Med Mogens Hansens
artikel i januar 1995-bladet, hvor S-index i prioritering af
egenskaber ved valg af ny avlstyr var sat øverst, her er jeg ikke
enig at jeg skulle lade et edb-system vælge tyr for mig. Til gengæld
tror jeg, at det blive aktuelt om en 5-10år, hvis jeg til den tid
forstår S-index og kan se en sammenhæng mellem dyr og tal, så har
vi et værktøj til hjælp.
Der er for mange
fejl i edb-systemet her og nu. Mange af fejlene går på importdyr og
deres slægtsskaber. Der er megen debat omkring S-index, isæt når
man er på besætningsbesøg eller dyrskuer, hvor man med konkrete
dyr, bare ikke kan forstå S-indexet. Hvorfor har den tyr 100 og den
ved siden af 110, når man med sine øjne kan se at som de to dyr står,
ja så bør det være omvendt. Når så også Mogens Hansen vil have
mig til at købe den for øjet ringste tyr.
Da jeg er ikke er
helt landmand, men faktisk edbmand de 37 timer om ugen, så ved jeg
også at med nye edb-systemer, så er der en vis indkøringstid.
Systemet bliver kun bedre ved at kunderne til systemet, reagerer på
fejl, samt med disciplin anvender systemet. Disciplinen er alle os
avlere, der skal sikre at systemet får de oplysninger det skal bruge,
nemlig:
vejning af kalven ved fødsel
vejning af kalven ved fravænning
vejning af kalven ved 1 år
En gulerod kunne være
at på alle stamtavler, sammen med opdrætteroplysninger, blev der
skrevet en procent eller kategori for den vejedisciplin, som besætningen
havde status af.
I starten af
november fremsendte jeg 7 fejlsager til landskontoret omkring S-index,
sammen med 15 stamtavler og en hjælpeliste med S-index.
Hovedpunkterne fra
denne fejlsag på S-index er:
Importdyrs S-index mangler på stamtavler.
Importdyr, såvel han- og hundyr bliver ikke oprettet med
sammenhæng til allerede oprettede slægtningen. Hermed starter dette
dyr med 100 i S-index.
Tyren Race findes med 2 ckrnr-dyrnr. Nugget er søn af Race,
Juice og Nugget har samme mor, Tex Prime Time er far til Circle D og
mange flere.
Disse slægtskaber er utrolig vigtige for et godt S-index og
her kunne jeg foreslå, at avlsudvalget kommentere stamtavlerne for
alle importdyr som løsning i fremtiden, men det hjælper ikke på den
store import vi har haft de sidste 5-7 år.
Et S-index jeg heller ikke forstår er Quastus Gallon på 120
med en sikkerhed på 28, der er ingen afkom efter tyren (november 94).
Faderen er Nugget med et S-index på 105 og hans far er Race på 95.
Da højeste ko i landet har 114 som S-index, så sætter vi moderen
til Gallon til 110, så var den født med gennemsnittet af 110 og 105.
Det giver 108. Giver det 12 point for en god tyr på Langagergård? En
sikkerhed på 28 fåes ved 10 afkom vejet ved 200 og 365 dage, samt 5
dyr slagtet (jævnfør artiklen side 47 også januar 1995). Der var
ingen afkom efter Gallon november 94, ikke engang fødselsvægte.
Dyr på hitlisten
med et højt S-index i dag, tror jeg viser en del om de hundyr, der
igennem de sidste 10 år har givet gode dyr, godt med mælk og en
frugtbarhed, så der er blevet er stort slægtskab, der også har
givet gode tal tilbage.
Men her og nu står
vi med en række gode importdyr, der bare ikke er ret mange tal efter,
de er ikke kædet ordentlig sammen med slægtsled, således at der er
lange udsigter til at de afviger de 100 i S-index.
Det er ingen
hemmelighed at min bedste ko og mest udstillede ko sammen med de 2
kvier hun har givet os, har et S-index på 100, hendes frugtbarhed er
98, selv om hun fik første kalv 24 måneder gammel, 11 måneder efter
nummer 2 og 12 måneder senere nummer 3. Hendes mors afstamning er
ikke set i Danmark, mens faderen findes i een stamtavle foruden.
Farfar er Race, men da de 2 hundyr i landet med samme far ikke er
tilknyttet, så når vi slet ikke slægtskabet til Race. Hendes 3.
kalv vejede 585kg på 1 års dagen, den ryger lige ind som ny avlstyr
og så slagter vi dem med et S-index på 105, 106 mv.
Jeg vil håbe,
denne artikel kan være med til, at S-index bliver bedre, at
fejlrapporterne bliver behandlet seriøst, at vi en dag står med et
edb-system, der viser et S-index for de avlstal, som vi med selvsyn
kan forstå og bruge til et værktøj i avlsarbejdet og avlsplanlægning
for valg af ny avlstyr, men her og nu tror jeg der skal løftes en
del, specielt omkring importdyr.
I denne artikel
har jeg ikke vurderet min besætningskåring af alle mine hundyr op
imod de S-index de har, men når det sker, ja så kommer der måske et
par stamtavler til landskontoret igen sammen med et par kåringsblade.
Her vil jeg også opfordre I andre til
ikke at opgive S-index på forhånd, fordi bedste ko ligger i
bunden, men i stedet få belyst problemet, kun på den måde kan et
edb-system blive bedre, det gør det ikke kun med afstandstagen til
S-index. Vi skal nok få et godt edbsystem til værktøj og støtte i
avlsplanlægningen for kødkvæg og hereford fremover.
|