Hvordan fås størst udbytte af sine græsmarker.

v/Anni Søndergaard, Kammerherre Polled Hereford. Artikel i herefordbladet april 1998. Billeder fra sommeren 2001.

Anders og jeg har holdt foredrag en del gange, hvor vi fortæller om, hvordan vi sikrer gode græsmarker og dermed det billigste foder til ca. 100dyr i periode 1.maj til 1.december. Endvidere har vi tilføjet lidt om ensilage.

 

 

Vi har 3 typer græsmarker:

  •     græsmarker i vådområder

  •     græsmarker, der kan omlægges

  •     kornmark med udlæg


Græsmarker i vådområder

Disse engarealer og kær jord kan ikke pløjes og omlægges. Men for at bevare en god græsmark, så  sår vi ca. 1/4 udsæd (6 kg græsfrø pr. ha) direkte i græsset med en almindelig såmaskine. Dette sker tidligt i marts måned. (April hvis det er et vådt år som her i 2001). Vi er nok ikke alle enige i næste udsagn, men mælkebøtter er ingen pryd i en græsmark og her sprøjter vi for disse ca. hvert 5.år.
Græsmarkerne er opdelt i folde på 1-2 tdr. land og der er foder til 4-5 dage til 20køer med kalve, dog mindre tid de første uger fra 1.maj, så græsset ikke bliver for grov inden vi er igennem 5 folde. Efter skift til ny fold, så har vi en slåmaskine til traktoren, som vi kører over med, så vi får alle totter væk. Een gang om året kører vi marken over med en cementtromle.
Disse græsmarker tages i brug 1.maj, det er den dag vi kører dyrene ud og ikke dagen, hvor vi først skal til at reparere hegnet efter vinteren.

 Antal dyr på en græsmark.

I Dansk Landbrug læste jeg, at frem til ca. juli kan der gå 3 tons dyr pr. ha, herefter noget mindre, da foderværdien er bliver ringere i løbet af sommeren. Det passe fint, at nogle at ensilagearealerne medtages efter første slæt.

Græsmarker, der kan omlægges

Disse græsmarker på højere jord, kan pløjes og omlægges. Vi laver desuden ensilage fra 1-3 gange på disse.

Rug med græs ved omlægning.
Som et forsøg i 1997 lavede vi en vedvarende og samtidig sprøjtefri græsmark på 5tdr land (2,8ha) med følgende økonomi og udbytte. Udbyttet er med dokumenteret foderanalyse af ensilagen. 

Udgifter:                       

Kr
Rug, 300kg, 60kg pr. ha 900
Græsfrø, 24kg pr. ha, Aalborg blanding med kløver 1600
Slåning, 2 gange + indpakning 8950
Gødning 5432
Indtægter
korn EU-tilskud 6148
Samlede udgift -10754
1 FE kostede med 3. slæt som afgræsning (praksis) 30øre
1 FE kostede ved 3.slæt som slåning og indpakning (teori) 41øre

80 rundballer indpakket som ensilage og foder som afgræsning til 25køer med kalve i 30 dage i august og 60 dage i oktober og november. Med de 90dages afgræsning spares slåning og indpakning 3.gang og dermed de 30øre pr. FE.

En rundballe vejer 600-800kg. En dokumenteret foderanalyse af 2.slæt var utrolig flot med 1,45kg foder til 1 FE, og i ovenstående økonomiberegning er det med 2kg foder til 1 FE. Der kræves en god traktor til håndtering af disse tunge baller. Vi fodrer dem direkte ud på jorden om vinteren. Der er et meget lille spild, nærmest ingen.

Dyrkning af græsmarken:

Sidst i august sås marken som en almindelig rugmark med 60-80kg pr. tdr. land. Lige efter hvis man ikke har et avanceret såsæt, så sås græsfrø i på sned. På sned er på skrå, så der startes i 1.spor med korn og sluttes i 2.spor med korn. Gødningsplanen følges og så tages 1.slæt primo maj, dette gav 40 rundballer. Vi gødsker og markvander herefter. 2.slæt tages i juni, der igen gav 40 rundballer. I august måned havde vi 25køer med kalve på marken og igen i oktober og november. I efteråret suppleres marken med halm. Men dyrene får ikke lov til at gå på marken i længere tid end det tager at æde græsset med det flotteste kløver. Dermed er marken også farlig, hvis der er fri ædelyst. Marken afgræsses så de i de første uger får lov til at gå på 1/3 af marken. Vi åbner leddet til marken når vi kommer hjem fra arbejde og 1-1,5 time efter gennes de ud. Halmen tilbydes på marken udenfor. Når den første 1/3 er spist, så stribegræsser vi resten af marken. Med ledhåndtag, hvid nylontråd og 5-6 lynpæle, flytter vi tråden daglig, så resten af marken stribeafgræsset og dermed giver græs frem til 1.december.

 

Kornmarker med udlæg

Alle vores kornmarker omkring gården tilsåes med rajgræs eller vedvarende græs. Disse marker giver græs frem til 1.december på samme vis som ovennævnte. Stadig så de ikke får en flot kløvermark til fri ædelyst, men med timerationering og ud af arealet igen. Nogle af markerne benyttes til dyrene som udeareal om vinteren og disse skal så nødvendigvis pløjes igen om foråret, da de ikke er til andet. Er der isået vedvarende græs, så benyttes disse også til ensilage, såfremt vi næste forår (maj/juni) kan se at vi kan undvære græsset. Hellere for meget græsareal end at stå og mangle i juli/august.

Indhegning af omlagte græsmarker

Alle marker, hvor der skal gå kalve indhegnes med 2 tråde. Når en græsmark omlægges fjernes hegnet, mens der eksempelvis dyrkes korn. Græsmarker der flyttes, hegnes primært med jernpæle med 2 klokker og 10 meter imellem. Der anvendes kun trykimprægneret 11cm's pæle i hjørnerne og ved led 6cm's.

Foderplan

Alle køerne fodres om vinteren alene med ensilage og halm. Der laves godt 230 ensilage-rundballer, der udfodres i perioden 1.december til 1.maj. Herudover tilbydes kvierne ensilage, mens ungtyrene fodres med valset korn (blandet hvede, rug eller byg), samt en protein-blanding eksempelvis sojaskrå eller en c-blanding. Korn tilbydes kvier efter kælvning, hvor korn som fodermiddel er bandlyst højdrægtige dyr. Korn og tilsvarende 1-2 måneder før kælvning er fodring af fostret og ikke koen.

Ensilage

Vi laver græs-ensilage i rundballer og her budgetterer vi med 10 rundballer pr. tdr. land. Græsset slås og ligger normalt 3 dage, presset 4. dagen. Vi er styret af vejrmeldingen, der skal være tørt vejr, ellers går det ud over kvaliteten af ensilagen, de bliver ringere jo flere dage, det kommer til at vente. Nogle græsmarker tager vi ensilage af 2 gange, men det afhænger af om sommeren er tør, så kan vi blive nødt til at reducere arealet og i stedet lade dyrene afgræsse stykket.

Byg helsæd-ensilage.

Vi kan altid reducere kornstykket og lave helsæd, såfremt vi ikke har det ønskede antal græsballer. Vi slår byggen sidst i juli og afhængig af hvor tørt det er, presses/pakkes det ind den samme dag eller dagen efter. Byggen bliver normalt slået i morgentimerne, hvor der endnu er dug.

Vi bruger altid helsæden før vi tager hul på græsensilagen, da det ikke har den samme holdbarhed. Uanset om det er græs eller helsæd, så vender vi aldrig i det, mens det er slået.

Vi har altid rundballerne til at stå på enden, aldrig stablet og ikke så de rører ved hinanden (musene kan løbe op af siden og lave hul). Fuglene kan være efter rundballerne de første dage, når det er helsæd, og så sætter vi specielt sort tape på. Vi checker nok de første 2-3 uger. Vi har nogle gange sat net over, vi har et stort fiskegarn, og løfter det med dæk.

 

Vi har i år investeret i 2 balleløftere, en til frontlæsseren og en til liftet. At vi har købt 2 til samme traktor, er for at spare kørsel, en halvering og samtidig undgå tryk af græsmarken, når vi samler. Smeden i Vokslev har svejset dem op, så de passer til traktoren.
Prisen for ensilering er lidt under 100kr pr. stk og når vi er over 100, så er der kvantumsrabat. Vi har en maskinstation, der presser og pakker ind i samme arbejdsgang. De sparer en mand, end hvis der er 2 traktorer, en med presser og en traktor med grej til wrapning.